Dyk ned i detaljerne på Livgardens blå uniform

Dyk ned i detaljerne på Livgardens blå uniform


Jeg hedder Søren P. Østergaard, og jeg er major og chef for Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde og i øjeblikket detachementkommandør her på Gråsten Slot, hvor vi befinder os i øjeblikket. Vi har taget en garder med for at fortælle lidt om, hvad han nu består af. Det er jo en kampuniform fra 1850’erne, hvor den blev brugt i kamp ved Livgarden, som vi stadigvæk går med. Hvis vi starter fra toppen, så har garderen en bjørneskindshue på. Bjørneskindshuen er lavet af ægte bjørn, og skindene er certificeret jævnfør Washington-konventionen om truede dyrearter. Så der skulle ikke være noget at komme efter der. Bjørneskindshuen har garderen på for at virke højere. En garde er jo et eliteregiment, og derfor havde man den på for, at fjende kunne se, at nu kom eliteregimentet og skulle blive bange for det. Herinde i bjørnen har garderen solen, som er Den Kongelige Livgardes regimentsmærke eller symbol, ligesom jeg har på kravespejlet her. Inde i bjørnen sidder rigsvåbnet så man kan se, at det er en dansk garder, der er tale om. Her på siden er metal. Det hedder schupper. Og det var i virkeligheden for at imødegå sabelslag. Dengang kæmpede man jo også med sabler. Det kommer vi tilbage til lidt senere, men det er schupperne, der beskytter mod det. Der er også en lille skygge på bjørnen, så garderne ikke fik alt for meget sol i øjnene. Der går én bjørn til én bjørneskindshue. Til gengæld så varer de også i 25 år. Længere nede på garderen kan vi se kravespejlet her. Det er forsølvet. Går vi lidt længere ned fra kravespejlet, så har vi her rex med Dronningens monogram. Man kan se, der er et ‘M’ her, og så står der ‘2’, ‘R’: Margrethe den 2. Rex eller Regina, og så er der en kongekrone herovre. Og deraf kan man se, at det er en garder til tjeneste for Dronningen. Så har garderen et krydsbandoler på her foran, og også rigsvåbnet på et bandolerskjold. Bandoleet holder to tasker, som er omme bag på garderen, men inden vi kigger på det, så kan man se, der er en knaprække: en her og en her, og vi kan se, at garderen har knappet til denne her side. Det gør man i lige måneder. Det vil sige i øjeblikket har vi august, og derfor har garderen knappet til højre. I ulige måneder knapper man til venstre, og det gør man for at have en jævn slitage på uniformen. Der sidder nemlig sådan en klap herinde bagved også, og det betyder, at der er dobbelt lag stof på garderen, og det havde man faktisk også for at forstærke jakken lidt – også mod sabelhug mod brystet. Så i lige måneder til højre. I ulige måneder til venstre. Medmindre det er en særlig festdag, så knapper vi altid til højre. Hernede bag på garderen, der har han dels en vagttaske, hvor vi også ser Dronningens monogram: Margrethe den 2. Rex og kongekronen heroppe. Og så har vi fire bomber, og det er tegnet på grenadér – altså infanterist fra gamle dage. Herovre der er plads til garderens bajonet. Den har han monteret på geværet, når han er på vagt, og herovre har vi gardersablen, som er en gammel infanterisabel, som oprindeligt var produceret i Frankrig, og blev brugt af den franske hær under Napoleonskrigene. Tyskerne vandt over franskmændene og tog sablerne i krigsbytte. Og senere hen vandt danskerne over tyskerne i 1850’erne, og der fik vi sablen i krigsbytte. Dem tog vi fra tyskerne dengang, og den dag i dag går garderne med dem. Den bliver ikke brugt operativt, men det er et tegn på, at det er en garder. Nede under sablen kan vi se, at der er en kvast. Den er blå, og det betyder, at garderen er fra tredje vagthold. Vi har tre vagthold: Første, anden og tredje. Henholdsvis rød, hvid og blå, og om lidt har vi også et fjerde vagthold, der bliver gult. Her ser vi garderens standardvåben. Det er et gevær M/95, – produceret i Canada, hvor det har betegnelsen C7. Garderen har et magasin på med rigelig ammunition til at kunne imødegå eventuelle trusler, og så har han et sigtemiddel heroppe, som er et optisk sigte med en rød prik indeni. “Aim point” hedder det. Så der er vi rigtig godt udrustet efterhånden til at kunne betjene vores våben og afgive sigtet ild, hvis det skulle blive nødvendigt i sidste ende. Her for neden har garderen også bajonetten, og bajonetten, den sidder på geværet, når garderen går vagt ved de kongelige slotte og palæer. Det gør den selvfølgelig fordi, at den kan man også bruge. Hvis man ikke ligefrem skal til at skyde, så er det jo også et våben, som man kan bruge i nødstilfælde. Det er jo ikke noget, vi sådan normalt går og gør, men det er en mulighed. Her har vi garderen i sommerkonfiguration, kan man vel sige. Det er sådan, hvis det bliver rigtig varmt, så kan vi bestemme, at garderne må gå med skråhuen i stedet for bjørneskindshuen. Vi bruger også skråhuen om natten, fordi der skal vi kunne høre. Der kan man jo ikke se så godt, når det er mørkt, og derfor tager vi skråhuen på i stedet for, så vi kan bruge ørerne bedre. Garderne er i øvrigt også udrustet om natten med lysforstærkningsudstyr – altså natkampsudstyr, så han bedre kan se, hvad der foregår ude i terrænet. Her på skråhuen kan man se en aftegning, som der ikke er på den anden side af skråhuen, og det er i virkeligheden, fordi i gamle dage var grenadérer udrustet med noget, der lignede en nissehue, og på et tidspunkt, så lagde man pulden ned. Og det er det, man kan se aftegnet her, og så hang kvasten ude på siden. På et tidspunkt blev det irriterende og umoderne at gå med, så den pillede man af i hæren. Der havde alle sådan nogle skråhuer. Og så bestemte kongen, at Den Kongelige Livgarde skulle have kvasten her foran. Ligesom jeg faktisk i øvrigt har på min skråhue. Den er bare grøn. Sådan at man kunne se, at det var personel fra Den Kongelige Livgarde. Kig fremad igen. Her bagved kvasten der har vi det, man kalder en kokarde, som er rød og hvid, og det er jo selvfølgelig tegnet på Danmark, så man kan se, det er en dansk soldat – en dansk garder. På garderens ærme kan man se, at der også er en forstærkning – altså et ekstra stykke stof, der er sat på. Der er også sådan en – sølv var det i gamle dage – aftegning her. Og det har i virkeligheden den meget logiske forklaring, at man også i gamle dage passede godt på kongens klær’ – om man så må sige, og man var træt af, at garderne, når de var i kamp eller svedte, tørrede næsen af i ærmet, og dermed sled uniformen unødigt. Så derfor satte man det her på, og så var garderne færdige med at tørre næse i uniformen. Og det gør de jo så heller ikke den dag i dag.

21 Replies to “Dyk ned i detaljerne på Livgardens blå uniform”

  1. Ked af det drenge. Jeg ved godt at det er tradition og så videre…. Men Kejserens Nye Klæder tid: I ligner idioter….

  2. Lad os være realistiske. Livgarden er kun til for at stalle "fjenden" – de skal såmænd bare trække tiden til frøerne og jægerne ankommer til slottet.

  3. Fantastisk video. Meget informativ for alm. mennesker der bare tror at gardere bare er "tinsoldater". Forsæt endelig det gode initiativ!

  4. "rigeligt med skud i magasinet hvis de skulle møde trusler" øhh… vil ikke rigtigt sige 10-15 skud er nok med mindre de har 4-5 ekstra magasiner i den lille taske der.
    Hvad vil de gøre hvis der er en der kommer kørende i en bil der er skud sikker ?

  5. Skal uniformen laves om når Margrete ikke er her mere og det hendes søn som skal overtage kronens eller forsætter det som det er?

  6. Ja, det er temmelig meget til grin med stormgeværer (G3 en Battle Rifle og M/95 Assault Rifle).
    Da min far var inde, brugtes gevær helt i træ. Man kunne rigtigt give et knald, der gjallede over hele pladsen. Så skiftede man til et, med en lille bliklem i kolben (det førte til et lille rum beregnet til rensegrej). Rigtigt mange lemme blev smadret, indtil folk lærte, at føre geværet stille ned.
    Min far stoppede og senere fik man Heckler & Koch's G3 også i 7.62. I 1995 blev det så udfaset til det viste "Gevær M/95" i 5.56.

    De dér Bomber i "Solen" iøvrigt er IKKE pr. Definition et Infanteri mærke!
    (Muligvis i DK idag, da jeg ikke mindes nogen bomber på den sol, der var i min Fars vens hue, som vennen havde derhjemme (han var ikke i Garden)
    Fra 1701 – 1763 havde vi et såkaldt "Grenaderkorps". Det var dele af Infanteriet, der kastede med små bomber, – Grenadere. Geværet var blevet så godt, at han blev mindre og mindre anvendelig.
    Da Livgarden oprettedes, samlede man 12 Regimenter fra Grenaderene og Infanteriet og skabte "Livgarden til Fods" (1.) og i samme åndedrag også et beredent "Livgarden til Hest" (unødvendigt er det vel at nævne, at de ikke var oprettet af Fodfolk).
    Et andet segl er en soldat på hver side af Danmarks Våbenskjold, – det, jeg mindes min fars ven have, og nogle der er til salg på Den Blå Avis, sammen med en sabel og medaljer.
    Idag er Livgarden et Panserinfanteriregiment og udsender også folk til brændpunkter.

    Skulle den onde Fjende/Terrorist pludselig i fredstid storme Amalienborg eller anden installation, tager det få minutter for AKS, at komme frem til de mange sårede Gardere.
    Jeg ville mene, at det var bedre at tage ved lære af… Ja! Schweizer Garden!
    Det er rigtigt nok kun bevæbnet med Hellebarder et kårde lignende sværd. I Vagten har de så et helt vildt arsenal!
    I en dokumentar her på YouTube viste de arsenalet:
    Vi taler Håndgranater, Battle Rifles, forskellige afskygninger af Granatkastere, lette Maskingeværer, en enkelt TMG. Han nævnte ikke RPG'en oppe på væggen.
    Det ville naturligvis være lidt for sindssygt med alle de våben på Amalienborg og de andre steder, men tæt på. Får Garderne så en lettere finskydningsudd., kunne man snildt forsvarer Monarken og familien uden, at det så helt idiotisk ud.

  7. Der er tydeligvis mange herinde der ikke aner hvad de snakker om.
    Jeg tog det frivillige valg, for 30 år siden, at indtræde i det særlige fællesskab som
    Den Kongelige Livgarde er. Jeg tog mine 12 måneder, i 5 infanteri kompagni/ 3 vagthold
    og jeg har aldrig fortrudt det. Det var en hård skole, men
    til gengæld er der aldrig siden, nogen der nogensinde har kunnet
    smide noget i hovedet, på mig, jeg ikke har prøvet før.
    Jeg har mødt mange gamle gardere i mit civile arbejdsliv, og vi holder altid
    hånden over hinanden. Fordi vi kender hinanden, og vi ved hvad vores holdninger er.
    Altid at have styr på vores ting, og altid at forsvare det danske kongehus.
    Garder for evigt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *